Ofte stillede spørgsmål

SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

HVAD ER ANNETTTES ONLINE-SKOLE?

Det er et lækkert virtuelt klasselokale, hvor du kan deltage i spændende kurser.

Mine online-kurser er præcis samme høje kvalitet som de kurser, du kender i forvejen. Men fordi de er optaget som lydkurser eller videokurser, kan du deltage i dem PRÆCIS, når det passer dig, ligeså mange gange, som det passer dig, og uanset hvor i verden du er.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT GÅ TIL SKOLEN OG ALLE KURSERNE:
Du tilmelder dig skolen og får adgang ved at klikke på ENROLL NOW knappen.
Ved at klikke her kommer du til kurser både på dansk og engelsk – se nedenfor, hvis du vil have alt kun på dansk.

SKAL MAN VIDE NOGET OM TEKNIK FOR AT KUNNE FINDE UD AF DET?

Du behøver INGEN som helst teknisk viden for at kunne deltage i kurserne.

Så snart du har betalt, får du adgang til dit kursus og dit klasselokale, og du kan så følge kurserne fra en hvilken som helst computer, smartphone (iPhone) eller tablet (iPad) blot ved at klikke på START ud for hvert enkelt kursusmodul.

Klasselokalet holder øje med, hvor langt du er nået, sådan at du bare kan begynde derfra, næste gang du kommer ind til dit kursus.

MEN SKAL MAN VÆRE GOD TIL ENGELSK FOR AT KUNNE FINDE UD AF ONLINE-SKOLEN?

Selve kurserne og alle kursusbeskrivelserne er på dansk, men nogle ting på online-skolen er på engelsk – f.eks. hele betalings-delen.

Hvis du ikke føler dig så skrap til engelsk og gerne vil undgå at skulle betale på engelsksprogede sider, så kan du nemt betale med MobilePay i stedet.

Dette kræver dog at du lige læser punktet her nedenfor grundigt, så du ved, hvordan du skal gøre det. Så kommunikerer du nemlig direkte med mig (eller min assistent) i stedet for, at det hele sker automatisk.

KAN JEG IKKE GODT FÅ LOV AT BETALE MED MOBILEPAY I STEDET FOR KREDITKORT?

Jo, det kan du tro, at du kan.

Hvis du foretrækker at betale med MobilePay, så send med en email til info@annettewernblad.dk med besked om, hvilke kurser, du gerne vil købe, så sender jeg dig en email tilbage om, hvordan du gør det.

Det kan godt tage lidt tid at betale med MobilePay, fordi det kræver, at jeg er på mit kontor og ser din email og kan sende dig kurset manuelt.

Jeg skal nok svare så hurtigt, jeg kan.

Du skal ikke indbetale noget, før du har hørt tilbage fra mig.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE ALLE KURSERNE:

Hvis du gerne vil have DET HELE KUN PÅ DANSK, så kan du se kurserne her og følge beskrivelsen ovenfor angående betaling med MobilePay.

HVIS JEG HAR KØBT ET KURSUS, HVORDAN FÅR JEG SÅ ADGANG TIL DET?