Jeg er til stadighed benovet over den idé, som nogen fik for titusindevis af år siden: at ved at bruge symboler, kan man kommunikere direkte til et meget dybere sted i det menneskelige sind. Alt sammen – selvfølgelig – lang tid før, at psykoanalysens pionerer opfandt ordet “underbevidstehed.”
Jeg bliver så tit spurgt, hvad er de bedste symbolordbøger?
Der findes bogstaveligt talt hundredevis af symbolordbøger og symbolleksika. Blandt alle disse er der en håndfuld, som jeg konstant vender tilbage til, fordi de uværgerligt giver mig de svar, jeg leder efter.

Her er – i rækkefølge af min præference – de 5, som jeg personligt bedst kan lide og selv bruger næsten dagligt:
J.E. Cirlot: Symbolordbog. Den absolut mest grundige symbolopslagsbog, jeg kender. Cirlot brugte årtier på at studere forskellige kulturer og deres symboler, og han har uden sammenligning de mest grundige gennemgange af de fleste vigtige symboler. Hvis jeg kun måtte nævne én symbolordbog, som man burde anskaffe sig, ville jeg uden at tøve nævne denne. Køb den her
The Penguin Dictionary of Symbols. Jeg elsker dette værk, som kun findes på engelsk. Det er stort, grundigt, omfattende, og billigt at anskaffe sig. Køb den her
C. G. Jung: Mennesket og dets symboler. Ikke som sådan et opslagsværk, men en skridt-for-skridt jungiansk gennemgang af de store arketyper og symboler, som har formet menneskehedens fælles ubevidste. En uundværlig bog i ethvert bibliotek efter min mening. Køb den her
Hans Biedermann: Gads symbolleksikon. En meget handy lille bog, som giver et hurtigt overblik over mange af de vigtigste symboler, som findes.
Gotfred Mortensen: Grundsymboler. En vidunderlig lille bog, som gennemgår esoteriske symboler og kultsymboler som ædestene, toner, stjernetegn, tarotkort, kirkelige symboler, alkymistiske symboler og kabbalasymboler.

TIL INFO:
Denne side indeholder affiliate links. Hvis du klikker og køber noget, får jeg muligvis et lille beløb. Det koster ikke dig noget ekstra. Jeg anbefaler kun produkter og steder, jeg selv bruger og holder af.