Har du nogensinde tænkt over, hvor fascinerende det er, at nogen for tusindvis af år siden fik den idé, at man ved at bruge symboler kan kommunikere direkte til et meget dybere sted i det menneskelige sind, end når man siger tingene ligeud?
Igennem hele menneskehedens historie – og længe før psykoanalysens pionerer opfandt begrebet “det ubevidste” – har symboler været brugt til at antyde dybere sandheder om vores virkelighed.
Symboler taler det ubevidstes sprog, men med nogle enkle redskaber kan vi lære at afkode dem bevidst, sådan at de kan give os en større forståelse for os selv, hinanden, den verden vi lever i, og de film vi ser.
Hvad er et symbol?
Når noget optræder i et kunstværk – en genstand, et navn, et tal, en farve, en blomst, en bygning, et landskab, en begivenhed eller noget andet – og det rummer en betydning udover dét, som det forestiller, så er det et symbol.
Lad os f.eks. sige, at der i en film hænger en udstoppet ugle oppe i hjørnet af et rum. Hvis vi føler, at denne ugle betyder noget andet og mere end blot “en udstoppet ugle”, så er den formentlig et symbol.
Hvordan afkoder man et symbol?
Men hvordan finder vi så ud af, hvad det symbol betyder? Det kan der ærligt talt være flere forskellige svar på. Vi kan prøve at afkode det ud fra kulturel konvention.
F.eks. er uglen i den vestlige verden ofte set som et symbol på bøger, lærdom, og visdom. Dette passer jo fint, hvis vi ser på Harry Potter filmene (og bøgerne) eller Blade Runner. Men det er tydeligvis ikke det, som uglen betyder hverken i Hitchcocks Psycho eller i David Lynchs Twin Peaks.
Jeg har en ret så god tommelfingerregel, som er:
Prøv at definere den genstand, som bærer betydningen!
Hvis vi definerer, hvad der kendetegner uglen, vil vi sikkert sige: Det er en rovfugl, som primært jager om natten, og som ser utroligt godt i mørke. I mange kulturer bliver uglen derfor forbundet med mørke, død eller djævlen. Dette passer langt bedre på brugen af ugler i Twin Peaks og måske også i Psycho.
På samme måde kan vi f.eks. spørge os selv, hvorfor en film mon hedder Maratonmanden. Hvis vi prøver at definere, hvad der kendetegner maraton (i forhold til f.eks. sprint eller hækkeløb eller skak eller rundbold eller ørredfiskeri), får vi nogle gode nøgler til, hvordan vi kan afkode denne film.
Et andet eksempel kunne være Martin Scorseses The Age of Innocence, hvor blomster spiller en vigtig rolle. Vi kan så spørge os selv, hvad der kendetegner liljekonvaller (i forhold til violer eller vintergækker eller anemoner), og hvad der kendetegner gule roser (i forhold til roser i andre farver).
Men nogle gange er vi nødt til at have en dybere viden.
I den fantastiske tv-serie LOST optræder tallene 4 8 15 16 23 42 meget centralt. Men hvis vi vil kunne forstå og afkode disse tal, skal vi måske nok have en dybere viden.
Kan du mærke bare ved at læse denne blog post, hvordan symbolerne appellerer til dybe lag i vores psyke, selv inden vi begynder at afkode dem?
Hvis du kunne lide denne blog post og godt kunne tænke dig at lære meget mere om symboler og om film, tror jeg at min FILMKLUB kunne være noget for dig. I den får du hver måned et nyt, spændende kursus leveret direkte hjem i din stue, så du kan deltage præcis, når det passer dig, og lige så mange gange du har lyst.
